USA
/ 1979
Synops:
Tiden
er en gang langt ude i fremtiden, og historien starter med,
at minerumskibet Nostromo og dets besætning, deriblandt
Ellen Ripley, er på vej tilbage til jorden efter en afsluttet
opgave. De bliver imidlertid vækket i deres hypersøvn af
et underligt nødsignal, der kommer fra en planet i nærheden.
Ifølge reglerne har de pligt til at undersøge, hvad der
er på færde, og sætter derfor kursen mod planeten. Efter
en dårlig landing, hvor Nostromo beskadiges, tager en gruppe
af besætningen, inklusiv Ripley, ud for at rekognoscere
området og undersøge årsagen til nødsignalet. Ved første
blik, ser alt normalt ud i beboelsesområdet på planeten
- men der er ingen mennesker nogen steder. Snart opdager
de dog, at der er noget helt galt... de finder en koloni
af kæmpe æg, som helt klart stammer fra et totalt ukendt
væsen.
Samtidig
med, at rekognosceringsgruppen gør denne opdagelse, lykkes
det rumskibets computer at afkode det underlige signal -
det viser sig at være en advarsel ikke et SOS. Det ved gruppen
imidlertid ikke noget om, og derfor er de heller ikke klar
over, at de fredeligt udseende æg, i virkeligheden indeholder
de mest frygtindgydende rædsler, man kan forestille sig.
Da de kommer til at ødelægge et af æggene springer et underligt
væsen ud i hovedet af én af mændene og bliver siddende.
Godt forskrækkede skynder de sig tilbage til sikkerheden
på Nostromo, medbringende sig deres sårede kammerat og det
underlige væsen, som stadig sidder på hans ansigt. Alt ser
ud til at være OK, og da det underlige dyr efter et stykke
tid af sig selv falder af og er dødt, ånder alle lettet
op, faren er drevet over. Snart bliver de imidlertid klar
over, at advarselssignalet fra planeten ikke bare var for
sjov, det var helt berettiget.
Instruktion: |
Ridley
Scott |
Medvirkende: |
Sigourney
Weaver, Tom Skerritt, Veronica Cartwright, Harry Dean
Stantoin, Yaphet Kotto, John Hurt, Ian Holm m.fl. |
Genre: |
Science
Fiction, Gyser |
Spilletid: |
Ca.
113 minutter |
Format: |
VHS |
Danske
tekster: |
Ja |
Bånd
nr.: |
Org. |
Mere
information: |
 |
|